Træningsinfo

Hvad indeholder de 20 minutter ? 

Klik her 

Nyheder

Klik her for at se det sidste nyhedsbrev

denmark_newsletter

Tidligere nyhedsbreve

December 2013

September 2013

August 2013

June 2013

May 2013

March 2013

December 2012

November 2012

Oktober 2012

August 2012

Juli 2012

Juni 2012

March 2012

Januar 2012

Oktober 2011

Kan du blive Concept 10 10 franchisetager i udlandet ?

Flere medlemmer har spurgt os om der er mulighed for at blive franchisetager for Concept 10 10 i udlandet.

pinkleaning

Interessen skyldes, i de fleste tilfælde, at en del danskere har fået mod på at etablere sig i udlandet og helt eller delvist at flytte dertil.

Det er ofte et ønske om et bedre klima, anderledes skatter og et andet politisk system, der gør sig gældende.

Vi kan oplyse at det godt kan lade sig gøre. Hvis man accepteres som franchisetager er der muligheder verden over.

Vi har mulighed for at få dig godt etableret i udlandet og nogle af de steder som anbefales er:

London, Paris, Rom, Barcelona, Rio, Shanghai, Hong Kong, Tokyo, Honolulu, Las Vegas, New York, Sidney og mange flere steder.

Det kræver selvfølgelig at man har kapital til at starte og man skal bruge ca. kr. 1 mio., alt incl.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om mulighederne så send en mail til info@concept1010.com med et par ord om dig selv og dine fremtidsønsker.

 

Fornylig var der en interessant artikel i Berlingske Tidende:

Overskriften lød:

Muskler er nøglen til din sundhed

her er et uddrag:

Motion er godt for mange ting og i særdeleshed helbredet. Det forbygger hjerte- og karsygdomme, diabetes 2, bryst og tarmkræft, demens og depressioner.

Men det er nok nyt for mange, at det faktisk er de muskler, der opbygges, når vi dyrker motion, der er med til at give den store helbredsmæssige gevinst. Muskler er nemlig ikke kun primitive >>kraftmaskiner<< men fungerer som en slags organer, siger professor og overlæge ved rigshospitalet Bente Karlund Pedersen.
Sammen med andre forskere har hun undersøgt motionens betydning for sundheden, og resultatet blev kortlægningen af et såkaldt motionsgen, IL-6, som produceres af musklerne.
En muskel, der bevæges gennem motion, skaber IL-6, og jo højere intensiteten er i træningen, jo bedre virker IL-6.
IL-6 påvirker både lever og hjerte positivt, så jo mere man motionerer og opbygger muskler, jo mere modvirkes livsstilssygdomme som diabetes 2 og hjerte– og karsygdomme.
Man har tidligere kigget på musklerne som noget, der var vigtigt for styrke, og for at vi kunne gå og stå. Nu ser vi på musklerne som en kirtel, der, når den bliver aktiveret ved motion, sprøjter hormonlignende stoffer (motionsgenet, IL-6, red.) ud i blodbanen til lever, fedtstof og hjerne. Musklerne påvirker altså andre organer, og motionsgenet har mange andre sundhedsfremmende effekter, når det aktiveres gennem træning:
Det stimulerer produktionen af betændelseshæmmende cytokiner (signalproteiner, der blandt andet regulerer immunsystemet).
Det stimulerer produktionen af væskehæmmende cytokiner over for væksten af bryst og tarmtumorer. Det kan påvirke stofskiftet i en positiv retning, det forbygger en insulinresistens i kroppen, og det hæmmer udviklingen af blandt andet diabetes–2 og hjerte- og karsygdomme.

 

Concept 10 10 hjalp Catrine Due til ny rekord ved North Pole Marathon

Catrine Due. 40 år. Mor til fire. Og ny rekordholder for kvinder ved North Pole Marathon.

Minus 36 grader. Så langt ned kan temperaturen snige sig, når vi rammer det højeste nord. Og her har 19 personer fra hele verden netop gennemført et maraton. En af dem var Cathrine Due fra Holte. Hun blev sponseret af Concept 10 10 på denne kolde, men helt fantastiske løbetur, der dog begyndte knap så fantastisk.»Vi blev først fløjet til Svallbard i det nordlige Norge. Her skulle vi vente to døgn, inden vi skulle videre. Det blev udskudt to gange, så vi kom til at vente fire døgn mere. Gruppen blev rystet godt sammen i ventetiden, men vi skulle jo lige ringe hjem og cleare med familie og arbejde, at vi blev væk nogle dage ekstra,« fortæller Cathrine Due

Klokken 23 mandag blev gruppen endelig fløjet to en halv time nordpå, men folkene deroppe var ikke færdig med basen, så de ventende løbere måtte bare smide deres bagage i sneen.

»Så blev vi fløjet 40 minutter i helikopter til 90 grader nord. Nordpolen. Der var ingenting – og det var helt fantastisk at stå på toppen,« fortæller Cathrine Due.

 

Hele holdet havde ventet i dagevis – fået clearet med mænd, koner og arbejde, at de kom senere hjem – og nu skulle det pludselig gå stærkt. Da de kom tilbage til basen, havde de 10 minutter til at klæde om og stå ved startstregen. Klokken var fire om morgenen.

»Jeg tænkte bare, at jeg ikke måtte gå død. Jeg lagde mig bag en, som jeg løb i samme tempo som, og så løb jeg 20
kilometer uden pause.«Efter de første 20 kilometer var Cathrine inde og få lidt at drikke – vand, te og solbærdrik, som hun havde med hjemmefra – før hun løb 12 kilometer mere.

»Så var jeg inde og få lidt mere te – jeg var ved at være kold og træt, men der var kun to runder tilbage, så det var til at overskue. Jeg kom totalt overskudsagtig i mål – det var så fedt,« fortæller Cathrine.

 

Ikke nok med at Cathrine var blandt de 19, der nåede i mål ud af 24 opstillede – hun kom ind som nummer seks – foran alle kvinderne og en stor del af mændene.»

Det er jo ikke fordi, jeg kan bruge det til noget, men det er ret sjovt at slutte først. Og oven i købet foran en stor del af mændene. Bagefter fik jeg også at vide, at jeg havde sat ny rekord for kvinder – så træningen må have været rigtig god,« siger Cathrine, der stadig er helt høj af oplevelsen.

 

   Inden det kolde maraton havde Catrine Due trænet hos Concept 10 10 i næsten et år.
»Træningen ved Concept 10 10 supplerede mit løbeprogram helt suverænt – indtil cirka to måneder før løbet – der måtte jeg holde en pause, fordi løbeprogrammet var blevet så hårdt, at jeg ikke også kunne holde til at træne hos Concept 10 10.

Jeg var jo helt smadret tre dage efter. Men nu er jeg i gang igen.«

 

Hvorfor træne kroppens muskler ?

Nyere medicinske undersøgelser har vist, at træning af kropsstyrke er den mest effektive måde til at opnå en krop, som er sundere og i bedre form. I modsætning til andre udøvelser, som kan påvirke knæ, ankler, hofter og skuldre på en negativ måde, er vægttræning – udført korrekt – med til at styrke muskler, led og knogler samtidig med, at kroppens generelle sundhed forbedres.
Sagt med andre ord: målet for styrketræning, er at styrke dig – ikke at slå dig ud.
Muskelsystemet er det største organ i kroppen, næret og renset af det mest omfattende netværk af blodkar. Fordi

størstedelen af kroppens kar (vaskulære system) ligger i musklerne, vil et stærkt og sundt muskelsystem automatisk forbedre den kardiovaskulære ydeevne.
I modsætning til den gængse opfattelse arbejder de fleste af vore organer, inklusive hjerte og lunger, for at supportere muskelsystemet.
De muskler man bruger, når man dyrker sport, forbruger det meste blod,sukker og fedt til brændstof. Derudover producerer de meget varme, og behøver størstedelen af kroppens energi. Ikke alene er muskelsystemet det største og mest energiforbrugende, varmeproducerende organ i kroppen, det er også den eneste funktion, man kan direkte forbedre gennem træning. Der findes ingen træningsform, hvor man kan forbedre leverens, nyrens eller tarmfordøjelsens funktion. Når hjerte- og lungefunktionen forbedres gennem træning, er det faktisk musklernes evne til at optage ilt fra blodet, der forbedres.
Desværre svækkes kroppens organer med alderen. Desto ældre man bliver, desto mindre optimalt fungerer lever, nyrer, hjerte og lunger. Også muskelsystemet svækkes med alderen.
Fra starten af tyverne begynder muskelmassen gradvist at aftage. I alderen mellem tyve og fyrre år kan muskelmassen reduceres med næsten 40%. Denne aldersbetingede degenerering vil opstå uafhængigt af, hvor aktiv man er. Overraskende nok har studier vist, at både de fysisk aktive og de fysisk passive mister samme mængde muskelvæv. Når man har passeret halvtreds år, vil man hvert år miste 1% af sin muskelmasse. Det er altså ganske naturligt, at man ikke kan gøre de samme ting, som da man var ung, idet muskelmassen, og derved også styrken, er reduceret.
Den gode nyhed er, at den formindskede muskelstyrke, som opstår ved kroppens naturlige ældningsproces, ikke behøver

at være uundgåelig. For både mænd og kvinder i alle aldre er det gentagne gange blevet vist, at styrke er en funktion af muskelmassen. Dette betyder, at hvis man kan fastholde det meste af den muskelmasse, man havde som tyveårig, kan man være ligeså stærk som dengang. Dette er absolut muligt!
Udover at ernære sig med sund kost uden for meget sukker og fedt samt begrænse rygning og alkohol, er der ikke meget at gøre ved den naturlige ældningsproces af lever, nyrer, hjerte og lungefunktion. Men med muskelsystemet er der andre muligheder. Man kan gøre noget ved tabet af muskelstyrken.
Hvis man dyrker den rette styrketræning, kan man forhindre tab af muskelvæv.
Dette vil bevirke en række andre fordele i kroppens øvrige organsystem.
For at give den forøgede muskelmasse mere brændstof og næring, begynder leveren at arbejde mere effektivt. De sundere muskler, som er bedre til at optage ilten i blodet, bliver en mindre belastning for hjertet og lungerne, hver gang fysisk arbejde udføres. Så ved at forbedre muskelstyrken og massen, kan man indirekte forbedre tilstanden hos de andre systemer i kroppen.

Forstå den menneskelige genetik og bliv slank !

Hvis vi ser på en målestok på 1 meter, så vil kun den sidste millimeter repræsentere den periode ud af menneskeracens tid på jorden, hvor sult ikke har været en daglig trussel.
Det var først ca. efter 2. Verdenskrig, at sult ikke repræsenterede en daglig trussel for mange i den industrialiserede verden.
Flere hundred tusind års evolution har skabt en menneskelig genetik med en indbygget overlevelsesmekanisme baseret på, at føde var svært at skaffe.

Hvis du spiser færre og større måltider, vil kroppen automatisk nedsætte stofskiftet, idet den antager, at du skal få det meste ud af dit måltid, fordi der kan gå en rum tid inden du får mad igen.
Hvis du får for lidt søvn, vil kroppen opfatte dette som søgning efter mad eller, at du er på vagt overfor fare, og vil nedsætte dit stofskifte.
Længerevarende fysisk træning som løb, aerobics, spinning etc. vil blive opfattet som desperat søgning efter mad, og vil også bevirke en præventiv nedsættelse af stofskifte og forbrænding.

Hvis du vil tabe fedt skal du spise mindre og oftere. Det sender et signal til kroppen om, at der ikke er mangel på mad, og fedtophobning derfor ikke er så vigtig.
Få tilstrækkelig med søvn og sørg for at din træning er intensiv og kortvarig. Det sender kroppen det signal at muskulaturen skal bevares og det sætter forbrændingen op 24 timer i døgnet.
Sørg også for at drikke tilstrækkeligt med vand. Hvad kommer ofte før hungersnød ? Det gør tørke !
Hvis du er på en lav kalorie diæt og får for lidt væske, vil kroppen opfatte det som et klart faresignal, og kraftigt nedsætte stofskiftet.

Det er vigtigt at forstå, i hvor høj grad vi er underlagt årtusinders evolution, og hvordan kroppen reagerer derpå. 50-100 års civilisation er ikke nok til at ændre på den måde vores kroppe er programmerede.
Vi må også erkende at vi, i høj grad, er et produkt af de gener vi har i familen. Dine forældres og bedsteforældres gener, afgør i meget høj grad hvem du er, hvordan du ser ud og hvordan din krop fungerer, hvad dine stærke og svage sider er, etc.
Naturen er både hård og lunefuld. En del mennesker er født med mange flere fedtceller end andre. Det betyder, at hver gang man spiser noget, så vil det have meget lettere ved at sætte sig som fedt. Denne type mennesker vil altid skulle være meget opmærksomme på hvor meget de spiser.

Det er også vigtigt at erkende, at fedtceller ophober sig der hvor vi er arveligt disponerede for at oplagre overskydende fedt, og at punktslankning ikke er muligt. Er man for tyk omkring maven, er det fordi man har fået flere kalorier ind end man har brugt over en periode. At træne mavemusklerne, vil ikke have større effekt på fedtet omkring maven, end hvis du trænede arme eller ben. Der er ikke noget link mellem at træne musklerne, og så det fedt der ligger omkring disse.
Giv musklerne en intens påvirkning gennem din ugentlige træning og vær fornuftig med hvad du spiser. Så bliver du det bedste du kan blive, og hvis du ikke er tilfreds med det, må du klage til dine forældre

 

Fakta om hjerte-lunge kondition

Har vi ikke brug for at løbe, gå eller cykle for at få styrket vores hjerte og lunge kapacitet? Det overraskende svar er NEJ!
Det, som mange mennesker normalt betragter som god konditions- og udholdenhedstræning, forbedres ligeså meget gennem Concept 10 10 som ved løb.
Når hjerte- og lungefunktionen forbedres gennem træning, er det faktisk musklernes evne
til at optage ilt fra blodet, der forbedres.
Hjerte og lunger er sat i din krop for at supportere det muskulære system, og ikke omvendt. Når muskulaturen bliver stærkere følger resten med-det har intet andet valg!
Du har det hjerte og de lunger, du er født med. Ethvert af disse organer har en begrænset præstationskapacitet, og så længe du arbejder indenfor denne kapacitet, arbejder de upåklageligt. Hvis du overstiger denne kapacitet, vil fornemmelsen være, at dit hjerte og/eller lunger er ude af form. Når du bliver ældre og mister muskelmasse, vil aktiviteter, som du plejede at gøre med lethed, da du var stærkere, nu blive mere besværlige. Du puster og stønner, og dit hjerte hamrer, når du prøver at udføre dem. Men det er ikke fordi dit hjerte og dine lunger er blevet svagere – det er derimod dine muskler.

Du har ikke behov for at styrke dit hjerte og dine lunger; faktisk er dette umuligt. Du har behov for at styrke dine muskler, sådan at de igen kan fungere med lethed, indenfor rammerne af dit hjertes og dine lungers kapacitet.
Hvis du ønsker at styrke din krop uden at belaste ankler, hofte, knæ og ryg, kan du med fordel anvende Concept 10 10. Derudover vil din træningstid blive reduceret fra 3-4 timer om ugen til kun 20 minutter.
Det samme gælder hvis du dyrker tennis, squash, basketball, aerobic eller en anden sportsgren et par gange om ugen. Hvis du kun dyrker disse former som motion for at holde dig i form og ikke, fordi du synes det er sjovt, så lad være. Du kan bruge en brøkdel af den tid på at dyrke Concept 10 10 i stedet – uden risiko for skader. Men hvis du holder af at dyrke din sportsgren og kun ønsker mere styrke og modstandskraft, vil Concept 10 10 være det perfekte supplement til at forbedre din præstation.

 

Er “konditionstræning ikke nødvendigt for at tabe fedt ?

“Aerobisk” aktivitet er ikke den mest effektive måde at tabe fedt på. Aktiviteter som Aerobicdans,

cykling, løb etc. forbrænder ikke et væsentligt antal kalorier ! 1⁄2 kg. fedt kan forsyne kroppen med “brændstof” i op til 10 timers uafbrudt aktivitet. “Aerobisk” aktivitet er simpelthen ikke effektivt til dette formål !

Det vigtigste bidrag til fedttab fra træningsaktivitet er at bibeholde muskelvæv mens fedt tabes. Muskulær styrketræning er den eneste pålidelige aktivitet hvorved muskelvæv bibeholdes. “Aerobics” kan faktisk forårsage muskelsvind !

Nogle såkaldte “eksperter” mener at en af de vigtigste fordele ved “Aerobics” er forøgelsen af stofskiftet. Vores spørgsmål er så: Hvis “Aerobics” forbrænder nogle få kalorier under udøvelsen, hvor mange kalorier (forbrændte kalorier=stofskifteniveau)vil de forbrænde når du ikke udøver “Aerobics” ? Svaret er: Meget få !

Vedr. stofskifteniveauet: Ethvert kilo muskel ekstra hos en voksen kvinde vil kræve 150-200 ekstra kalorier pr. dag, blot for at holde det i live. En normal person kan gennem et korrekt tilrettelagt styrkeprogram tilføre kroppen tilstrækkeligt ekstra muskelvæv til at forbrænde 3500 kalorier om ugen (1⁄2 kg. fedt = ca. 3500 kalorier). Mængden af muskeltræning for at opnå dette resultat er mindre end 1⁄2 time om ugen.

 

Behøver jeg ikke en eller anden form for “Aerobisk” aktivitet for mit helbred ? Hvad med mit hjerte ?

Det er vigtigt at huske følgende: Det kardiovaskulære (hjerte og lunge funktion) systems opgave er at supportere det muskulære system–ikke omvendt. Forøgelse af muskelstyrke (fra et korrekt træningsprogram) svarer til forøgelse af hjerte-lunge funktionen.
Bemærk at ordet “Aerobics” er sat i anførselstegn når det referer til en træningsaktivitet.Og der er god grund hertil: Der findes ikke aerob træning. Vi har alle hørt at aktiviteter som løb, cykling etc. er “aerobe” mens f.eks vægttræning og sprint er “anaerobt”. Dette er dog langtfra 100% korrekt. Ordene aerob og anaerob referer til stofskifte baner som fungerer samtidig og hele tiden i alle aktiviteter. Man kan ikke slukke for den ene bane ved blot at forøge eller formindske intensiteten af en aktivitet.

Kun få “eksperter” som promoverer konditionstræning/Aerobics vil være uenige i denne udtalelse. Imidlertid siger de at mild, lav intensitet aktivitet gør brug af de aerobe baner i højere grad end de anaerobe baner. Vi er enige heri og mener derfor at det bør tages til sin logiske konklusion, nemlig den at den mest aerobe aktivitet et menneske kan udøve, er at sove !

En forøget puls er ikke en indikation af træningsintensitet, træningseffekt eller træningsværdi. Det er absolut muligt at opleve en forhøjet puls, anstrengt vejrtrækning og at svede kraftigt, uden at opnå en træningseffekt. Intense psykiske påvirkninger er ofte årsag til disse symptomer uden nogen træningseffekt overhovedet !

Selv hvis en forhøjet puls er vigtig for hjerte-lunge effekt (vi er ikke i tvivl om at en puls forøgelse kan være nødvendig, vi mener blot ikke at det skal udgangspunktet for aktiviteten) skal man huske på at noget af den højeste træningspuls nogensinde, blev målt på West Point Academy i USA under intensiv muskeltræning i videnskabeligt designet udstyr. Pulsen blev målt til over 220 slag i minuttet under træning, og blev holdt på samme niveau i perioder på 20-35 minutter.

 

Hvad er der galt i at gøre begge dele ? Hvorfor kan jeg ikke dyrke vægttræning og “Aerobics” aktiviteter, som jeg nyder ?

“Aerobics” aktiviteter er farlige ! Løb er en ekstrem “høj-impact” aktivitet som erskadelig for knæ, hofter og ryg. Aerobics dans er sandsynligvis endnu værre !. Og såkaldte “low impact” hold eller aktiviteter som cykling på stedet, er ikke nødvendigvis “low impact”. Bliv heller ikke vildledt af de få genetiske undtagelser om påstår at de aldrig har fået skader af disse aktiviteter. elastningsskader ophobes langsomt og ofte bemærkes de først når det er for sent. Som tiden går, vil den entusiastiske aerobicdanser eller jogger sandsynligvis komme til at betale prisen for den “sunde” aktivitet. Hvis prisen er en forringelse eller tab af bevægelighed i senere år, så har “aerobics” effektivt forkortet både liv og livskvalitet.
Tab af bevægelighed er ofte det første tegn på den biologiske nedbrydning.

Der er ingen grund til at udøve Aerobics aktiviteter til træning af kroppen. Den tid nogle bruger på at trampe afsted på en “Stairmaster” eller løbebånd etc., kunne istedet anvendes til andre ting, f.eks svømme, gå en tur, ja selv spille pool eller gå i biografen. Den psykiske glæde herved opvejer fuldtud den minimale træningseffekt fra Aerobics aktiviteter.

Træning gør kun én ting. Den “nedbryder” kroppen. Kroppen svarer igen ved at restituere sig og blive stærkere. Hvis vi ikke giver kroppen lejlighed til at restituere eller genvinde sig, vil man ikke opnå fremskridt. De dage man ikke træner bør man således ikke involvere sig i krævende fysiske udøvelser. Dette betyder ikke at man skal være inaktiv, men spild ikke tid og restitutionsresourcer på “Aerobics” træningsaktiviteter.

 

Hvad med udholdenhed ? Vil min idrætsudøvelse ikke blive ringere hvis jeg ikke dyrker “Aerobics” aktiviteter ?

Udholdenhed er primært et resultat af 3 faktorer: teknik, muskelstyrke og arvelige faktorer (genetik). Arvelige faktorer kan ikke optrænes, altså, man ikke gøre hverken fra eller til. Opnåelse af dygtighed i teknik kommer via udøvelsen af en given teknik. Muskelstyrke er den mest påvirkelige faktor i træning for forøgelse af udholdenhed. Det er musklerne som udfører det faktiske arbejde. Når muskelstyrke vokser vil den krævede intensitet i udførelsen af en given opgave formindskes.

Idrætsudøvere taler ofte om deres “luft”. Faktisk er vores evne til at optage ilt ikke så påvirkelig af træning som man har troet.
Lungernes evne er normalt helt fin i de fleste aktiviteter og forhold. Imidlertid er det musklernes evne til at optage de givne næringsstoffer, som behøver træning. Dette trænes bedst ved korrekt muskel/vægt træning.

En Canadisk forsker har fastslået at maksimal iltoptagelse er 95.9% arveligt betinget.
I 1991 på Universitet i Maryland, USA viste et forsøg at styrketræning gav væsentlige forøgelser i udholdenhed ved cykling, uden ændring i evnen til iltoptagelse.

 

Men alt dette er blot jeres mening. Hvad med al den anden forskning der er udført ?

Tænk blot over følgende: Dr. Kenneth Cooper (forfatter til Aerobics, The New Aerobis, Aerobics for Kvinder etc.) som startede begrebet Aerobics og Aerob træning og promoverede disse gennem 25 år, har nu indrømmet at han tog fejl ! Ifølge Dr. Cooper har videre forskning vist at der ikke er nogen sammenhæng mellem aerob udholdenhed (iltoptagelse) og sundhed, længere liv og beskyttelse mod hjerteproblemer. Han indrømmer endvidere at disse aktiviteter indebærer stor risiko for alvorlige skader.

 

Myten om konditionstræning

Der er ingen videnskabelig evidens for at mennesker der af natur er fysisk aktive og/eller følger et fornuftigt styrketræningsprogram, har behov for yderligere konditionstræning. Endvidere giver styrketræning flere gavnlige resultater som er vigtige og umiddelbart opnåelige for gennemsnitsmennesket, end aerobic og anden såkaldt konditionstræning – alt sammen uden skadelig belastning af kroppen.

Hvor kommer ideen om “kondition” eller “aerob fitness” fra?

“Aerobic” er mere eller mindre et slagord opfundet i 1960′erne af en læge ved navn Kenneth Cooper, grundlægger af “Cooper Institute of Aerobics”. Cooper er for en stor del ansvarlig for at skabe “løbedillen” i 1970′erne. Det er interessant at Cooper i en artikel i New York Times med titlen The Fit Commandment (onsdag d. 15. juli 1995) indrømmede at han – skønt han i 1968 betragtede en god kondition som en nødvendig forudsætning for et langt og sundt liv – nu er af den opfattelse at folk “ikke behøver have en god kondition for at være ved godt helbred.” Man skulle tro at Coopers udtalelse ville få fitness-industrien til at sætte spørgsmålstegn ved om der overhovedet er behov for aerobic og anden såkaldt konditionstræning som sundhedsfremmende aktivitet når nu disse træningstyper er årsag til så mange ortopædiske lidelser. Men konditionstræning gennemsyrer i den grad vores samfunds tænkning og er en rigtig god indtægstkilde for så mange firmaer (inklusive “Cooper Institute for Aerobics” og “American College of Sports Medicine”) at aerobic og anden “konditionstræning” fortsat anbefales, udbredes og sælges som grundlaget for ethvert motionsprogram.

Prøv at se på følgende medicinske vurderinger:

“Når mine patienter deltager i motionsprogrammer, tror de ofte at deres hjerte bliver stærkere. Men det er ikke tilfældet. Fysisk træning giver øget velvære af nogle andre grunde … den forbedrer musklernes effektivitet … den forbedrer kroppens hormonbalance … den forbedrer sukkerkontrollen hos folk med diabetes. Men motion får ikke hjertet til at slå kraftigere.”
– Læge Bruce D. Charash, kardiolog
(Fra hans bog Heart Myths, 1991)
Viking Penquin Books, New York 1991, ISBN 0670824429.

“Fordi der tales så meget om hjerte-lunge-kondition, tror du måske at træningen først og fremmest påvirker hjerte og lunger. Men så kan du godt tro om igen. Det er ikke tilstrækkeligt bevist at motion gør noget som helst for lungerne … og motion er heller ikke specielt gavnlig for hjertet. Uanset hvad du har hørt andre steder, så er løbetræning først og fremmest træning af musklerne.”
– Læge George Sheehan, kardiolog
(Kendt som løbetræningens “guru”. Han har skrevet flere bøger om at holde sig i form med løbetræning.)

“Størstedelen af de forbedringer i funktions- og ydeevne som kan tilskrives motion, er ikke engang direkte relateret til hjertet. De skyldes en påvirkning af cellerne i de perifere muskler som gør dem i stand til at trække ilt mere effektivt ud af blodet.”
– Læge Henry Solomon, kardiolog
(Fra hans bog The Exercise Myth, 1984)
Harcourt Brace Jovanovich, San Diego, ISBN 0151294585.

Se på disse citater igen, og genlæs områderne i kursiv. Det er let at se at fællesnævneren: Disse kardiologer er alle enige om den effekt fysisk aktivitet har på skeletmuskulaturen.

Muskler: en meget aktiv vævstype

Muskelvævet arbejder altid – også når vi er i hvile. Ligesom et menneske nødt til at spise for at opretholde livet, må muskelvævet også “spise” for at overleve. Sagt lidt forenklet lever musklerne af to stoffer: ilt (luft) og glucose (sukker). Begge dele tilføres af blodet. (Musklerne bruger også fedt som brændstof). De bruger forskellige mængder af hver alt efter hvilke krav vi stiller til dem. Når musklerne overvejende bruger ilt som brændstof, siger man at kroppen arbejder aerobt (med ilt). Når musklerne overvejende bruger sukker som brændstof, siger man at kroppen arbejder anaerobt (uden ilt). Men uanset hvilken “kilde” der bruges mest, er begge forbrændingsmetoder altid i funktion samtidig. Der er med andre ord ikke noget der hedder “rent aerobt” eller “rent anaerobt” muskelarbejde i menneskets stofskifte.

Hvilepulsens betydning – en myte?

En lav hvilepuls (ca. 45-65) betragtes som udtryk for om et menneske er “i god kondition”, og dermed menes der “ved godt helbred”. Men hvilepulsen alene giver ikke et komplet billede af hjerte-kar-systemets sundhedstilstand. Hjertet er selvfølgelig en ekstremt vigtig muskel. Men hjertet er også et organ som ikke er viljestyret. Det er en pumpe som driver iltet blod ud igennem vores krop i en uendelighed helt uafhængigt af bevidstheden. På en måde er det en elektronisk slave, og dens herre er skeletmuskulaturen. Hvis et menneskes puls er normal ved en lægelig undersøgelse, er lægen tilfreds. En læge vil aldrig foreslå en patient at prøve at sænke den. Styrketræning sænker, så vidt vides, ganske vist ikke hvilepulsen, men gør til gengæld det modsatte: Den forhindrer pulsen i at blive alt for høj under dagligdagens aktiviteter. Vil det sige at stærkere muskler faktisk kan være med til at forbedre vores evne til at udføre aerobe aktiviteter uden at sænke vores hvilepuls? Ja, lige netop.

Prøv at se på følgende eksempler:

Eksempel 1: At køre op ad en bakke på cykel kan være svært for én person og let for en anden. Også hvis begge personer cykler op ad den samme bakke på den samme cykel og i samme gear, i samme tempo, med samme sadelhøjde, præcis samme mentale indstilling og hensigt, benlængde, hvilepuls, diastolsk blodtryk, ejektionsfraktion, slagvolumen, kolesteroltal, aerobe kapacitet og kropsfedtprocent. Det at køre op ad bakke på en cykel er, i sig selv og isoleret betragtet, hverken en aerob eller en anaerob aktivitet. Hvilken forbrændingsmetode der bruges mest – aerob eller anaerob forbrænding – afhænger for en stor del af personens muskelstyrke, og ikke kun af hjertets styrke eller sundhedstilstand. Den der har de stærkeste muskler, vil have lettere ved at komme op ad bakken end den svageste – helt uafhængigt af hjertet. Som doktor Solomon udtrykker det, så er det fuldt ud muligt for en person at have en hvilepuls på 60 og være i stand til at udføre præstationer som demonstrerer en exceptionelt god kondition, men alligevel blive offer for en alvorlig koronar hjertesygdom.

Eksempel 2: En kvinde har problemer med at gå op ad trappen når hun kommer hjem. Hver dag er hun totalt forpustet når hun når det øverste trin. En god fe får medlidenhed med hende, svæver ned og banker hende forsigtigt på lår og baller med sin muskeltryllestav, og vupti! Kvindens muskelstyrke forøges med 50 %. Kvinden mærker dette og beslutter straks at “prøvekøre” sine nye muskler. Hun går op ad trappen igen i samme tempo som før, og tænk engang: Hun når toppen uden den mindste anstrengelse! (Undersøgelser gennemført af lægerne Westcott, Darden, Nelson, Ades, Hurley m.fl. har vist at øget muskelstyrke forbedrer funktionsevnen og den aerobe udholdenhed i dagligdagen). Hvordan er dette muligt? Den gode fe bankede ikke på hendes hjerte og lunger med en konditionstryllestav – kvindens hjerte og lunger er i præcis samme forfatning og sundhedstilstand som før. Men fordi hun var blevet stærkere, behøvede hendes hjerte ikke arbejde lige så hårdt anden gang hun gik op ad trapperne.

Er konditionstræning ikke godt for et “dårligt” hjerte?

Normalt vil en læge vurdere hjerte-kar-systemets sundhedstilstand ud fra et EKG (elektrokardiogram) som laves under en rutinemæssig lægeundersøgelse. Hvis EKG’et er unormalt, kan patienten blive sendt til kardiolog for at få lavet flere undersøgelser. Disse undersøgelser omfatter som regel bl.a. en såkaldt submaksimal test som tjekker hjertefunktionens “opførsel”. Ejektionsfraktion, slagvolumen og evt. maksimal aerob kapacitet testes også. (Kort forklaret betegner “slagvolumen” den mængde blod der pumpes ud fra venstre ventrikel med et enkelt slag. “Ejektionsfraktion” betegner den procentdel af den samlede mængde blod i ventriklen der faktisk sendes ud. Den “aerobe kapacitet” eller iltoptagelseshastigheden er den mængde ilt kroppen anslås at bruge pr. minut under motionsudøvelse). Men denne test udføres næsten altid uden hensyntagen til hvor stærk personens skeletmuskulatur er – noget som ellers kan påvirke resultatet meget. Efter sigende opnår man et sundere hjerte-kar-system ved at forbedre alle disse faktorer gennem konditionstræning. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Fra doktor Charash’s bog:

“Faktisk er det modsatte blevet påvist i en videnskabelig undersøgelse som undersøgte mænd der deltog i et motionsprogram inden for femten uger efter et hjerteanfald. Disse mænds hjertemuskel blev faktisk svagere …”

Der er også andre faktorer der har betydning for hvor sundt og stærkt et menneskes hjerte-kar-system faktisk er. Der er fx hjertets faktiske størrelse, hjertekamrenes indvendige dimensioner, hjerteklappernes tilstand, arteriernes og venernes diameter, lungekapacitetens størrelse, hvor effektivt det elektriske system fungerer, osv. – og de fleste af disse ting er arveligt bestemt. Disse faktorer tages næsten aldrig i betragtning ved konditionstest, og selv når der bliver taget hensyn til dem, er de næsten umulige at måle præcist på. At måle slagvolumen, ejektionsfraktion, maksimal aerob kapacitet, hvilepuls og blodtryk er helt sikkert nyttigt for en læge som indikator for et eventuelt hjerteproblem når der er symptomer på noget sådant, men de siger ikke i sig selv noget definitivt om at hjerte-kar-systemet er i en god eller dårlig sundhedstilstand.

Er idrætsudøvere ikke sundere end os?

Selv om mange udøvere af udholdenhedssportsgrene har lavere hvilepuls end gennemsnittet, bedre slagvolumen og større aerob kapacitet, rammes og dør mange af dem alligevel af hjerte-kar-sygdomme. Så svaret er nej. At udøve idræt garanterer ikke et bedre helbred. Faktisk er det fuldt ud muligt for en stillesiddende person med dårlig “kondition” at have et sundere hjerte-kar-system end verdens bedste maratonløber. Vi citerer doktor Solomon:

“På en eller anden måde er der opstået den fejlagtige opfattelse at disse fysiologiske forandringer, som resulterer af træningen, automatisk er “sundere” eller “bedre”. Men der er ingen evidens for at en lavere hvilepuls er sundere end en lidt hurtigere hvilepuls, eller at det i sig selv er gavnligt at komme hurtigere ned på sin hvilepuls efter motionsudøvelse. Ingen har nogen sinde påvist en biologisk fordel ved at hjertet slår langsommere.”

“Ikke alene er det muligt at yde fremragende fysiske præstationer selv om man har en alvorlig koronar hjertesygdom – det er desuden ikke engang sikkert at personen selv mærker symptomerne. Man kender patienter med en exceptionelt god kondition som har en alvorlig koronar hjertesygdom. Selv mennesker med akut livstruende hjertesygdomme kan dyrke sport, motionere og løbe. De kan både være symptomfri og være i stand til at yde enestående fysiske præstationer på trods af et hjerte som ender med at blive deres død.”

Kondition kontra sundhed

Forvekslingen af kondition med sundhed er grunden til at mange fejlagtigt betragter hjerte-kar-systemets “kondition” som generelt udtryk for et menneskes helbredstilstand. Men statistikken viser at idrætsudøvere rammes af hjerte-kar-sygdomme lige så ofte som folk med dårlig kondition. Eftersom mange folk med dårlig kondition undgår hjertesygdomme og lever ganske længe, er den “aerobe fitness” eller “gode kondition” ikke andet end en specifik fysiologisk tilpasning som ikke nødvendigvis garanterer et sundere hjerte-kar-system eller et længere liv. Hvad man til gengæld godt kan regne med at få ud af konditionstræningen, er en ortopædisk skade. (Hvorfor tror du ellers at stort set alle reklamer for smertestillende midler nu om dage bruger en idrætsudøver som eksempel på hvornår man kan have brug for deres produkt?).

Booking for medlemmer

Medlemmer kan logge ind og se resultater, bookinger og bestille nye tider her.

Ønsker du at blive medlem?

Ring til os på 70 27 10 19 eller meld dig ind her og køb en starttime/træningsgang med det samme.


Sofie
Lassen-Kahlke

Concept 10 10 (Læs mere her)


Jes Dorph-Petersen
Jeg har tidligere døjet med en svag ryg og følte… (Læs mere her)